© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Anna Marie Mary Hansen | Dansk billedhugger Født lørdag den 23. september 1899 i Fakse Ladeplads Død søndag den 29. juni 1986 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en sadelmagermester, var kunstnerisk anlagt, gik efter almindelig skoletid på Teknisk Skole og kom i 1920 på Kunstakademiets forskole i København. Blev i 1922 elev hos Sigurd Wandel på malerskolen til 1925 og modtog 1926-37 undervisning af Einar Utzon-Frank på billedhuggerskolen og assisterede denne ved arbejdet med skulpturerne af Apollon, Mozart, Eros på svanen og Shakespeare til Stærekassens scenetårn. Mary Hansen udførte adskillige kvindefigurer samt portrætbuster, i gips, brændt ler og bronze, arbejdede senere med glasdekorering på Holmegaards Glasværk. Viste sine værker første gang i 1934 på Charlottenborgs Forårsudstilling, deltog her flere gange og var desuden repræsenteret på Charlottenborg Efterårsudstilling, ved udstillingen i 1943 med Utzon-Frank og hans elever samt på Kunstnernes Efterårsudstilling. Modtog i 1942 Hanne Benzons Præmie for bronze-statuetten af Pige der sætter sit hår, tildeltes desuden midler fra Carl Julius Petersens hjælpefond og Hielmstierne-Rosencrones stiftelse, Johan Franz Ronges legat, Sven Dalsgaards legat og Kay Levysohns mindelegat. Mary Hansen foretog studierejser til Italien, Grækenland og havde nogle længere ophold i Norge samt USA. Udførte i året 1953-54 en kopi efter Nordens ældste kendte billedvævning: Baldisholtæppet, som er fra middelalderen og kan ses på Kunstindustrimuseet i Oslo. |
|