© www.gravsted.dk 2003, 2021
| Theodor Christian Madsen  | Dansk billedhugger Født tirsdag den 9. november 1880 i Løgsted, Vesthimmerland Død mandag den 11. oktober 1965 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? I givet fald kan du glæde flere personer, der gerne vil mindes denne kendte personlighed - begrundet i privathistorisk interesse. Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en snedkermester, kom efter skoletiden i lære som modellør på Den kgl. Porcelainsfabrik, modtog i årene 1896-98 undervisning af Holger Grønvold på Teknisk Skole, blev herefter optaget på Kunstakademiets Billedhuggerskole i København og havde som lærere: Carl Aarsleff og professor Theobald Stein, forlod skolen i 1902. Theodor Madsen arbejdede med dyrefigurer og leverede i årene 1900-35 mere end 60 forskellige modeller til dekorationsafdelingen for "Kurant Kunst" på Den kgl. Porcelainsfabrik, skabte foruden fisk, fugle samt danske husdyr, også dyr som søløve, pingvin og elefant fra den nærliggende Zoologisk Have, udførte efter 1935, statuetter i kunststen. Madsen var på studierejser til Tyskland, besøgte byerne Berlin, Leipzig, Nürnberg, Fürstenberg, Køln og arbejdede undervejs på forskellige porcelæns- og terrakotta-fabrikker, besøgte i 1914 Paris. Repræsenterede Den kgl. Porcelainsfabrik ved udstillinger i udlandet, bl.a. 1903 i salonen i Paris, ved Charlottenborgs Forårsudstillinger adskillige gange, i 1910 den danske udstilling på Kunstgewerbemuseum i Berlin, 1912 ved Works by Modern Danish Artists i Brighton, ved verdensudstillingerne i Paris 1925 og Bruxelles 1935, modtog her en sølvmedalje. |

|