Mini-biografi: Var købmandssøn, blev student fra Borgerdydskolen på Christianshavn, gik på Christian Nielsens tegneskole og modtog undervisning af maleren Vilhelm Kyhn, inden optagelsen på Kunstakademiet i 1870. Holger Grønvald opholdt sig et halvt år i Frankrig og modtog undervisning på École des Beaux-arts i Paris, hvilket fik stor betydning senere, i tiden som lærer. Grønvold havde et svagt helbred og en dårlig økonomi, måtte derfor give sig til at undervise i tegning på forskellige skoler, bl.a. på Teknisk Skole og Akademiet. Var en fremragende lærer på grund af sin tekniske dygtighed, sine pædagogiske evner og sin venlige fremtoning. Grønvold fik stor betydning for mange fremtidige kunstnere som f.eks. Sigurd Swane, Fritz Syberg, Vilhelm Hammershøj og Johannes Larsen. Grønvold udstillede første gang på Charlottenborg Forårsudstilling i 1877, deltog yderligere i nogle udstillinger, men havde på grund af helbredet ikke så stor en produktion, kun nogle tegninger og portrætter. Blev i 1918 Ridder af Dannebrog. |