© www.gravsted.dk 2003, 2021
| Christian Friedrich 'Fritz' Wilhelm Heinrich Syberg  |  | Dansk maler Født mandag den 28. juli 1862 i Fåborg, Fyn Død onsdag den 20. december 1939 i Kerteminde |
Mini-biografi: Hans fattige barndom kvalte ikke drømmen om at blive maler. Samtidig med teoretisk undervisning i Faaborg og på Kunstakademiet 1883-84, fik Syberg sin første kulturelle ballast i Syrak Hansens hjem i Faaborg. Blev sammen med dennes søn Peter Hansen og Johannes Larsen kendt som "Fynboerne". I tidlige værker mærkes Zahrtmanns stærke kolorit og lysvirkninger. Syberg malede årets gang, vejrliget og livet, som det udfoldede sig på landet inde og ude. I Ved sengetid (1889), behandler han det nyromantiske motiv usentimentalt og fængslende. I monumentalmaleriet Aftenleg i Svanninge Bakker (1897) er kompositionen er på én gang stringent og følsom i liniespillet. Ægteskabet med Peter Hansens søster Anna, skabte med den hurtigt voksende børneflok nye motiver. Hans 18 store pennetegninger til Historien om en Moder (1885-98), fulgtes i 1930'erne op af de store vægmalerier i H.C. Andersens Museum. Familien flyttede 1902 til omegnen af Kerteminde, hvor nordfynske landskaber gav ham nye udfordringer. Syberg havde daglig udsigt til vidtstrakte marker og stynede popler, som blev hans yndlingsmotiver. Med udgangspunkt i en småborgerlig indignation gik jagten på "Bondemalerne" ind i dagspressen 1917. Hans svigersøn var Harald Giersing, en påvirkning spores i Selvportræt (1916), Over Kærby Bakke (1917) og Ved Morgenkaffen (1919). |

|