| Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, blev i 1807 student, tog 1811 juridisk embedseksamen. Blev volontør i kancelliet, 1815 underkancellist, 1819 kancellist og samme år udnævnt til assessor i Landsoverretten. Gjorde de første to år tjeneste i Københavns Politiret, blev 1831 justitsråd, 1840 etatsråd. Virkede 1831-45 som Kongens Foged, gav som regel milde straffe bl.a. i Orla Lehmanns sag. Niels Møller Spandet blev i studieårene knyttet til N.F.S. Grundtvig, var enig med denne og præsten J.C. Lindberg om dåbens betydning og 1831 med til at indgive ansøgningen om at Grundtvig måtte danne en frimenighed. Blev 1848 medlem af Valgreformforeningens bestyrelse, var med til Hippodrommøderne, stillede op til Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men opnåede ikke valg. Valgtes 1849 til Folketinget i Ringstedkredsen, genvalgtes 1852 og 1853, trak sig dog tilbage samme år. Spandet brød med Bondevennerne, stemte imod toldgrænsens flytning og fastlæggelsen af arvefølgen, der udmøntedes i tronfølgeloven. Gav 1850, sammen med Hans Egede Schack, stødet til den senere Tyendelov, fremlagde samme år lovforslag om trosfrihed, tilladelse til borgerlig vielse og fritagelse fra dåb, hvilket blev indført ved loven af 1851. Spandet fremsatte 1855 første udkast til kvinders ligeret, et forslag, der næsten gennemførtes to år efter, af Orla Lehmann og Carl Simony. |
Assistens Kirkegård, København 2020