Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk kornet og modstandsmand

Født tirsdag den 21. marts 1922 i Aarhus
Død fredag den 27. oktober 1944 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en trafikkontrollør, gik på Silkeborg kommunale mellem- og realskole, blev 1941 student fra Aalborg Katedralskole. Ønskede en uddannelse ved militæret, blev kort efter studentereksamen indkaldt til soldatertjeneste i Sønderborg og hjemsendtes som kornet. Kai Holst Jørgensen lod sig indskrive på det populære kursus som Carl Galster og Harald Holbøll havde oprettet ved officersskolen i København, lod sig ved afgangseksamen indstille til skolens næstældste klasse. Arbejdede i ventetiden ved De danske Boghandleres Kommissionsanstalt og læste samtidig til fransk korrespondent. Var aktiv i modstandsbevægelsen, tilsluttedes de militære grupper og var delingsfører for fire grupper, der var i konstantaktivitet. Der blev gennemført adskillige farlige aktioner mod fabrikker og værksteder som arbejdede for tyskerne. Grupperne havde haft held til at undgå tab af menneskeliv lige til efteråret 1944, hvor det under en stor sabotage kom til ildkamp mellem vagtposter og sabotører. Jørgensen åbnede en kraftig, vedholdende ild for at få fjendens opmærksomhed og gruppen kunne komme i sikkerhed. Blev dødeligt såret og fragtedes til Gestapos hovedkvarter i bevidstløs tilstand, blev overført til det tyske lazaret på Nyelandsvej, men døde uden at komme til bevidsthed.