© www.gravsted.dk 2003, 2021
| Henning Schou Schiøler  | Dansk maler Født søndag den 22. maj 1898 i København Død mandag den 24. januar 1966 i København |
Mini-biografi: Var søn af en kaptajn, blev student i 1915 og året efter optaget på Kunstakademiets malerskole i København, modtog her undervisning af Peter Rostrup Bøyesen og var blandt de elever, der fulgte med da denne forlod akademiet i vrede. Henning Schiøler arbejdede både med træsnit, radering, akvarel og oliemaleri, motiverne var bl.a. landskaber, skibe og opstillinger - malede også enkelte portrætter, bl.a. af forfatteren Harald Herdal. Foretog flere studierejser - var i Dresden, Berlin, Paris og Italien og har foruden de danske landskaber også malet enkelte billeder fra disse steder som Den blinde Harmonikaspiller i Paris. Udstillede sine værker første gang i 1918 på Kunstnernes Efterårsudstilling, deltog herefter adskillige gange på Charlottenborgs Forårsudstillinger, var repræsenteret i Aarhushallen og flere andre steder. |

|