| Mini-biografi: Var søn af dronning Sophie Magdalenes kabinetssekretær, fik efter sin uddannelse ansættelse i Kommercekollegiet, der i enevældens tid især tog sig af de finansielle sager. Blev i 1764 landfoged i Delmenhorst, som var under dansk styre til 1767, udnævntes herefter til konferensråd og blev i 1768 indsat som administrator for grevskabet Rantzau i Slesvig-Holsten, varetog stillingen til 1784. Christian von Brandt var fra 1789 præsident i kancelliet og samarbejdede her med Christian Colbiørnsen om tidens store reformer samt nye love. Sad som deputeret i vestindisk-guineisk Rente- og Generaltoldkammer, i Finanskollegiet, Overbankdirektionen, Missionskollegiet, i direktionen for Postpensionskassen og for Vajsenhuset. Var tillige forstander for Herlufsholm, direktør i Danske Kancelli samt kurator for Vemmetofte Kloster. Fik titel af gehejmeråd, kammerherre og hvid Ridder, døde som sin slægts sidste mand. Var gennem hele sit liv, flittig samt pligtopfyldende, i modsætning til sin bror Enevold Brandt, der i 1772 blev halshugget på Østerfælled i København, sammen med Struensee, dømt for majestætsfornærmelse af Christian 7. |
Sankt Petri Kirke, København 2021