© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Wystan Hugh Auden  | Engelsk/Amerikansk digter og forfatter Født torsdag den 21. februar 1907 i York, England Død fredag den 28. september 1973 i Wien, Østrig (kilde: gravmarkering) |
Mini-biografi: Var søn af en professor, blev tidligt bevidst om sin sans for det skrevne ord og fik i 1923 sine første digte publiceret i skolebladet. Studerede biologi i Oxford, blev introduceret til oldengelsk poesi gennem forelæsninger af J.R.R. Tolkien, begyndte at sende digte til forfatteren Christopher Isherwood for kommentarer samt kritik, hvilket førte til et langt seksuelt venskab og samarbejde. W.H. Auden udgav i 1930 sin første digtsamling Poems, arbejdede herefter som lærer på drengeskoler. Havde besøgt Berlin i 1928 og oplevet den politiske samt økonomiske uro, giftede sig i 1935 med Erika Mann, biseksuel datter af Thomas Mann, så hun kunne få britisk statsborgerskab, de boede dog aldrig sammen. Auden arbejdede med dokumentarfilmproduktion og sammen med Benjamin Britten på bl.a. skuespil, var på Island for at samle materiale til en rejsebog, i Spanien for at køre ambulance under den spanske borgerkrig og besøgte Kina, midt i den kinesisk-japanske krig. Flyttede til USA i 1939 og blev amerikansk statsborger i 1946. Auden udgav omkring fire hundrede digte, om politik, moral, kærlighed samt religion, skrev librettoen til Igor Stravinskijs opera Lastens vej m.m. Blev indstillet til Nobelprisen i litteratur flere gange, modtog FN's fredsmedalje, et Guggenheim-Stipendium, Bollingen-prisen, Golden Wreath samt Pulitzerprisen. |

|