Mini-biografi: Var søn af en vognfabrikant, ønskede at blive kunstmaler, blev i 1830 elev på modelskolen, gik på Kunstakademiet i København i 1931 samt 1938 og modtog undervisning af bl.a. professor C.W. Eckersberg. Vilhelm Petersen var fortrinsvis landskabsmaler og blandt de første, der malede Bornholms dramatiske natur samt skildrede den jyske hede. Viste sine værker første gang i 1933 på Charlottenborgs Forårsudstilling, deltog regelmæssigt i udstillinger her, var repræsenteret på enkelte andre udstillinger i Danmark samt på L'Art et la cité, Pal. des Beaux-Arts i Bruxelles 1963. Måtte af økonomiske årsager holde lidt igen med kunsten og tjene til dagen og vejen som tegnelærer. Modtog i 1848 Akademiets rejseunderstøttelse, men rejste på grund af urolighederne i Europa, først i 1850. Drog gennem Holland, Tyskland samt Tyrol til Italien, opholdt sig længe i Rom, fremstillede en del værker under rejsen, vendte hjem i 1852 og foretog herefter ikke flere udenlandsrejser. Petersen skabte flere detaljerede, realistiske prospekter fra Københavns Havn, enkelte større skovbilleder med skildring af dansk bøgeskov samt motiver fra Nordsjællands mange små fiskerlejer. Modtog i 1877 Sødrings Legat. |