Mini-biografi: Var søn af en lærer, ønskede som sin ældre bror Sophus Neumann, at blive skuespiller og fik sin debut hos Theodor Andersen på Casino Teatret i Amaliegade i 1874, var derefter med Thomas Cortes Selskab i året 1874-75, havde engagement ved Folketeatret 1875-76 og igen 1889-94. Fik løbende roller på Casino samt Dagmarteatret, lignede sin broder en hel del, fik tildelt nogenlunde de samme roller, men opnåede dog ikke samme popularitet. Victor Neumann rejste efter sin skuespillerkarriere, rundt i hele landet som oplæser, optrådte også helt alene med forskellige teaterforestillinger, spillede og sang alle rollerne selv. Neumann medvirkede 1884 i Dagmar Revyen, fik sin filmdebut i Ansigtstyven fra 1910, var til 1920 med i yderligere 13 stumfilm, havde bl.a. rollen som professor Grahl i filmatiseringen af den islandske forfatter Gunnar Gunnarssons dansksprogede roman, som blev optaget på Island. Var bror til skuespiller Mathilde Nielsen og far til skuespiller Astrid Neumann. |