|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Valdemar Krieger  | Dansk officer, godsejer og kammerherre Født onsdag den 15. juni 1864 i Kastrup Død søndag den 7. juni 1942 på Estruplund, Estruplund, Djursland |
| Mini-biografi: Var søn af Jørgen Henrik Krieger, ejer af Kastrupgård på Amager og barnebarn af Johan Wilhelm Cornelius Krieger til Vosnæsgaard. Valdemar Krieger kom efter endt skoletid ind ved militæret, blev i 1884 sekondløjtnant ved 1. regiment, i 1887 premierløjtnant samt løjtnant ved 6. regiment, var tjenstgørende ved Livgarden og i året 1893-94 på tjeneste i Frankrig. Blev i år 1900 kompagnichef ved Livgardens forstærkningsbataljon, avancerede til kaptajn i 1903 og tog sin afsked i 1916. Blev samme år delegeret for Dansk Røde Kors til østrigske samt tyske krigsfangelejre i Rusland. Købte i 1912 Estruplund Gods på Djursland og sad som medlem af bestyrelsen for Foreningen af Jydske Skovejere. Testamenterede godset til sin nevø Oluf Krieger von Lowzow. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog samt Dannebrogsmand, modtog Dansk Røde Kors' mindetegn for Dansk Krigsfangehjælp 1914-19. Modtog desuden adskillige udenlandske hædersbevisninger, som Den franske Æreslegions orden, Grækenlands Frelserens orden, Norges St. Olavs orden, den spanske militære fortjenstorden, Storbritanniens Bathorden og det østrigske Røde Kors Officers-ærestegn. |

|