© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Tyge Rosendahl Holm  | Dansk arkitekt Født søndag den 10. marts 1912 i Pårup, Odense Død tirsdag den 15. marts 1983 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en landbrugskandidat, blev student 1930 og året efter optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, arbejdede i studietiden på flere københavnske tegnestuer, bl.a. Palle Suensons. Tyge Rosendahl Holm startede egen tegnestue 1939, sammen med arkitekten Flemming Grut. Begyndte først at få de helt store opgaver efter krigen, som BP Oliekompagniets bygning i Amaliegade, Den danske Banks bygninger på Bremerholm, der begge blev tilpasset den omgivende ældre arkitektur med store glaspartier i facaderne, Stadsbiblioteket i Kongens Lyngby, en bygning i 2 etager med kælder, børnebibliotek, kunst- og musikafdeling, cafeteria og parkering i kælderen, ombygning og istandsættelse af Domus Medica i Kristianiagade. Holm deltog i flere af Charlottenborgs Forårsudstillinger, modtog Eckersberg medalje, diplomer fra Gentofte og Lyngby-Tårbæk kommune samt diplom og præmie fra Københavns kommune. Underviste på Kunstakademiet i 9 år, var medlem af Danske Arkitekters Landsforbunds repræsentantskab og leder af sammes retsudvalg, konsulent for Danmarks Naturfredningsforening. Medlem af Boligministeriets produktivitetsfondsudvalg, af bestyrelsen for Statens Byggeforskningsinstitut, af Undervisningsministeriets Byggeforskningsudvalg, af Statens kontroludvalg vedrørende lufthavnsbygningen i Kastrup, af udvalget vedrørende driften af Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn, af fredningsudvalget for Nordsjælland og af Det byggetekniske Nævn m.m. Holm var Ridder af Dannebrog. |

|