|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Troels Thune Andersen  | Dansk overlæge og fængselspolitilæge Født fredag den 14. november 1902 i København Død lørdag den 10. september 1955 i København |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
| Mini-biografi: Var søn af en grosserer, voksede op på Christianshavn, læste medicin på Københavns Universitet, tog embedseksamen og arbejdede herefter som læge. Var under tyskernes besættelse af Danmark, overlæge i Københavns Politis fængselsafdeling, hvor der kom efterretninger om, hvor dårligt de internerede betjente havde det i koncentrationslejrene. Blev enig med medicinaldirektør Johannes Frandsen om at man måtte hjælpe og var villig til selv at tage af sted efter lidt betænkningstid. Troels Thune Andersen rejste til Tyskland i 1944 som Røde Kors officer, var bevæbnet, blev ledsaget af en dansk officer og ydede herefter resten af krigen lægehjælp og uddeling af medicin til politifolkene. Rejste efter krigen hjem til København, hjalp i Padborg de mange tusind frigivne fanger, især kvinder og børn, der kom til byen med meget kort varsel. Thune Andersen var Grønlandsministeriets medicinalkonsulent under de første store mæslingeepidemier i Grønland i 1951. Har udgivet bogen Da Pigtraaden brast, om sine oplevelser under krigen. Var gift med tegneren Karen Bergtrup Christiansen og far til bl.a. billedhuggeren Gerda Thune Andersen. |

|