| Mini-biografi: Var søn af fuldmægtig Einer Ulrich, spillede som faderen og broderen tennis og fik en fantastisk karriere, deltog i alle fire Grand Slam-turneringer, nåede i 1959, i Double, frem til semifinalen ved Wimbledon, spillede 20 år i Davis Cup, hvilket er dansk rekord, spillede sin sidste Davis Cup-kamp mod Belgien som 49årig. Opnåede 19 danmarksmesterskaber med 17 år mellem den første og sidste, lå i 1973 som nummer 96 på verdensranglisten. Gjorde sig også bemærket som jazzmusiker, spillede både klarinet og saxofon, dannede i 1952 jazzklubben Blue Note, indspillede og udgav musik sammen med flere store musikere og skrev artikler om jazz, film, kultur og sport til danske dagblade. Var en alsidig kunstner, skrev poesi og bøger som Jazz, bold & buddhisme, var medinstruktør på et par film, medvirkede i dokumentarfilm, bl.a. i to af Jørgen Leth. Udstillede sine tryk med tennisbolde, ketsjerrammer og greb over det meste af verden. Modtog i 2017 Dansk Tennis Forbunds pris, i 2018 Dan Turèll medaljen. Torben Ulrich dyrkede yoga, buddhisme og meditation, kunstnerens aske blev opdelt i 5 portioner, hvoraf de to er spredt på steder forbundet med tibetanske åndelige guider. Var far til Metallica-trommeslageren Lars Ulrich og bror til direktør Jørgen Ulrich. |