© www.gravsted.dk 2003, 2021
| Torben Nielsen  | Dansk forfatter Født mandag den 22. april 1918 i Vedslet, Hovedgård, Gedved Død mandag den 18. februar 1985 |
Mini-biografi: Var politibetjent, inden han blev forfatter og kendte derfor politiets arbejde indefra. Af hans 46 bøger er det faktisk kun et mindre antal, der er kriminalromaner, men det var på dette felt han fik sine store folkelige succes'er. Hans interesser lå også i naturen og i børnenes verden, hans første roman handlede om et pindsvin: Gry (1970), den blev efterfulgt af en fortsættelse og så kom den første krimi: Tilfældet Lisa Kjeldsen (1971), senere fulgte flere med politimændene Ancher og Brask som gennemgående figurer. Nitten røde roser (1973) blev filmatiseret i 1974. Af hans store produktion må nævnes naturbogen Året rundt i mark og skov (1971), erindringsbogen Mig og min bedstemor (1972), undervisningsbogen for børn Hvad laver politiet? (1973), Bogen om biavl (1976), selvbiografien En landsbydrengs dagbog i 5 bind (1978, 1979, 1980, 1981), 4 børnebøger med drengen Nold som hovedperson (1974, 1975, 1978) og børnebogsserien Bulderupnisserne i 4 bind (1982, 1983). |

|