|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Thorvald Haraldsen Krabbe  | Dansk ingeniør og fyrdirektør Født onsdag den 21. juni 1876 på Frederiksberg Død lørdag den 16. maj 1953 i Ordrup, Charlottenlund, Gentofte |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
| Mini-biografi: Var søn af professor Harald Krabbe, blev 1894 student, tog filosofikum året efter og blev år 1900 cand.polyt. som bygningsingeniør. Blev i 1902 ansat ved Københavns Belysningsvæsen, i 1903 sekretær i Teknisk Forening og redaktør af dets tidsskrift. Tiltrådte 1906 stillingen som landsingeniør for Island, var teknisk konsulent for ministeriet og kommunerne. Thorvald Krabbe blev 1907 fyrinspektør for et forsømt område med kun otte fyrstationer, fik anlagt nye anlæg med nemmere betjening, udarbejdet planer for tågesignalstationer samt et radiofyr system for hele Island. Tog initiativ til og organiserede et lodsvæsen, fik opført 62 lys-fyr, to tågesignalstationer, tre radiofyr, sørgede for at landets radiostationer, ved samarbejde med telegrafvæsenet, kunne give radiosignaler til pejling. Stod for ledelsen af flere havne- og kystsikringsanlæg, planlagde og fik udført anlæg for redning af skibbrudne på øde landstrækninger. Krabbe var formand for den islandske ingeniørforening, medlem af den islandske kunstforenings udstillings- og byggekomité, formand for Islands kunstforening, bestyrelsesmedlem i Dansk-Islandsk Samfunds Islands-afdeling, formand, siden æresmedlem af Det Danske Selskab i Reykjavik og Islands delegerede ved Folkeforbundets konference i Lissabon angående ensartet afmærkning af kysterne. Udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Bror til overretssagfører Jón Krabbe, overlæge Knud H. Krabbe og professor Oluf H. Krabbe. |

|