© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Theodor Laureng  | Norsk maler Født søndag den 12. januar 1879 i Spydebjerg, Norge Død tirsdag den 7. maj 1929 i Trørød |
Mini-biografi: Var nordmand og kom malerlære i Kristiania (Oslo). Kom på Den kongelige Tegneskole i samme by, derefter 1897-99 på Zahrtmanns Skole. Laureng var en anerkendt kunstner i Norge, da han i 1910 tog til Danmark og stort set opholdt sig her resten af sit liv. Fik i 1911 forbindelse med samleren Alfred Simonsen, som købte 20 af hans malerier. Blev også hurtigt bekendt med Niels Bjerre og tegneren Eigil Petersen. Og Laureng boede sammen med dem en periode, malede her motiver fra egnen omkring Lemvig. Hans billeder viser påvirkning fra Edvard Munch. De kan være stemningsskabende og malemåden er summarisk og skitseagtig. Laurengs danske landskaber er præget af blidt bølgende linier. Af malerier med tilknytning til Danmark, kan nævnes Bondegård ved Vesterhavet (1914), Portræt af Chr. Krohg (1908), endvidere landskaber, portrætter, interiører og stilleben. |

|