|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Svend Fridberg  | Dansk skuespiller, iscenesætter og teaterleder Født onsdag den 15. september 1915 i København Død torsdag den 24. september 1964 |
| Mini-biografi: Var søn af en grosserer, blev i 1933 student, drømte om en scenekarriere, læste til skuespiller hos Albert Luther og gik på Det Kongelige Teaters elevskole i årene 1934-36. Debuterede i foråret 1937 som Abel i Helge Rodes Kain og Abel, Kains rolle spilledes af Ebbe Rode. Svend Fridberg blev på teatret til 1939, havde dette år sin debut på film i Skilsmissens børn og siden i Genboerne, dog kun i mindre roller. Havde til 1941 engagement ved Odense Teater, var derefter ved forskellige teatre i København, bl.a. Riddersalen, Nygade-Teatret og Allé scenen, blev siden et kendt navn som instruktør på bl.a. Frederiksberg Teater, Allé-scenen og især ved Radioteatret. Arrangerede og instruerede desuden klassiske matinéer på Nationalmuseet og Glyptoteket, spillede selv flere klassiske roller ved opførelserne på Nationalmuseet. Havde også sit virke som oplæser, både for forsamlinger og i radioen. Fridberg iscenesatte Don Carlos på Allé-scenen, var i 1946 medstifter af Studio-Scenen og sammen med Poul Knud Sørensen, direktør for Riddersalen i perioden 1953-56. Optrådte en sommer som akkompagnatør for skuespilleren Ib Mossin i forbindelse med dennes solistoptræden. Blev kort før sin død knyttet til Danmarks Radio som programsekretær i teater- og litteraturafdelingen. |

|