| Mini-biografi: Var søn af billedhugger H.W. Bissen, fik undervisning i landskabsmaleri af P.C. Skovgaard og gik på Kunstakademiet 1865-67. Hertil kom studierejser til Italien 1871-72 samt 1874-75. Bissen havde, inden midlertidig afbrydelse ved alvorlig sygdom i slutningen af 1870'erne, beskæftiget sig med italienske landskabsmotiver, udført på stedet og hjemsendt fra Italien eller baseret på hjembragte studier. Indtog, efter helbredelse i begyndelsen af 1880'erne, en fremtrædende plads i sin generation af landskabsmalere og modtog anerkendelse fra både ind- og udland. De valgte motiver, oftest fra Nordsjællands skove samt kyster, med enkelte afstikkere til midtjyske egne, er skildret med hovedvægten på landskabets storladne karakter. Formidlede med grove, hurtige strøg og overvejende rene farver, en umiddelbar samt sansepræget naturoplevelse. Vennen Godfred Christensen var en beslægtet kunstner og mulig inspiration, dog synes slægtskabet med Thorvald Niss mere nærliggende, især med hensyn til fornemmelsen for såvel motivernes som mediets stoflige karakter. Det sidste er en egenskab, mest udtalt efterårsbillederne. Af Bissens værker kan nævnes Villa Madama, Italien (1871), En lille Sø i Udkanten af Skoven (1885), Gamle Bøge i en Dyrehave (1886), Store Ege ved en Mose (1890), I Læ af Brinken (1890), Kystbillede, stille Eftermiddag (1892) samt Skovparti, marts i Sneppetiden (1896). |
Bispebjerg Kirkegård, København (Gammel fællesgrav)