© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Poul Birger Thisted Knudsen  | Dansk politiker, jurist, landsretssagfører og borgmester Født mandag den 4. april 1904 i Vinderød, Frederiksværk Død torsdag den 30. maj 1974 i Ringsted |
Mini-biografi: Var søn af en gartner, læste efter at være blevet student, til jurist og tog eksamen som sådan i 1932. Arbejdede som sagfører i Ringsted fra 1935, blev samme år næstformand i Venstres Ungdoms Landsorganisation og valgt til dets formand i 1937. Var medlem af Ringsted Folketidendes bestyrelse samt forretningsudvalg fra 1940, medlem af Ringsted byråd fra 1943, medlem af Landstinget 1939-45 og af Folketinget for Ruds Vedby kredsen fra 1945. Medlem af forretningsudvalget i Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme fra 1951 og virkede en tid som auktionsleder. Var i 1947 blevet landsretssagfører og blev i 1965 valgt til borgmester i Ringsted, bestred denne post i 9 år. Poul Thisted Knudsen var far til journalisten Karen Thisted. |

|