|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Peter Olaf Ryberg Hansen  | Dansk forfatter, teolog og manduktør Født mandag den 20. februar 1860 i København Død lørdag den 29. april 1911 i København |
| Mini-biografi: Var søn af en provst, blev i 1877 student i Sorø, studerede derefter teologi på Københavns Universitet og tog embedseksamen i 1883. Tjente herefter til dagen og vejen som teologisk manuduktør, var fra 1907 samtidig bibliotekar ved Industriforeningens bibliotek. Peter Olaf Ryberg Hansen debuterede som forfatter i 1904 med bogen Evangelierne som Kilder til Jesu Liv, udgav i 1906 Af Nutidens Jesusforskning, i 1910 kom Det ældste Evangelium historiskkritisk belyst og året efter Opstanden fra de Døde. Bøgerne var for det meste dygtige referater af andres forskning, de var resultatet af grundige studier samt en enestående evne til at levere en overskuelig fremstilling. Ryberg Hansen ydede ikke noget selvstændigt, men fik betydning ved at give læserne et indblik i den daværende historiske forskning over Jesu liv, agiterede ikke for sit eget religiøse syn, men lod det skinne igennem i sine skrifter. Filosoffen Niels Bang offentliggjorte i 1913 sine afhandlinger Udvalgte religionshistoriske Afhandlinger i Tilskueren, et månedsskrift for litteratur samt samfundsspørgsmål og indledte med en karakteristik af Ryberg Hansens personlighed. Bror til maleren Kristian Møhl. |

|