Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk statskonsulent

Født fredag den 24. august 1900 i København
Død onsdag den 5. marts 1980 i Hillerød

Mini-biografi: Var søn af professor og udenrigsminister Laust Moltesen samt forfatteren Eva Moltesen. Blev i 1918 student og 1923 landbrugskandidat fra landbohøjskolen, tog i studieårene initiativ til oprettelsen af Foreningen af Landbrugsstuderende og blev medlem af bestyrelsen for Foreningen af Danske Landbrugskandidater. Beskæftigede sig ved landbrug i ind- og udland til 1928, fik derefter ansættelse som sekretær i Landbrugsrådet, blev fuldmægtig i 1933 samt kontorchef 1935. Per Algot Moltesen var fra 1940 Danmarks landbrugskonsulent i England samt landbrugsrådgiver ved den danske ambassade i London, 1964-70 tillige landbrugsrådgiver ved den danske ambassade i Dublin. Blev under tyskernes besættelse af Danmark, som andre i udenrigstjenesten, afskediget fra sin stilling i London, blev i 1944 kaptajn af forstærkningen og medlem af den danske militærmission til SHAEF 1944-45. Moltesen arbejdede ihærdigt på at få afsat danske produkter og samtidig påvirke det engelske landbrugs- og fødevareministerium til at betale gode priser, hvilket ikke var let på grund af de danske afsætningsorganer manglende orientering om udviklingen på området. Moltesen mente som tidligere landbrugskonsulent Harald Faber, at fair optræden i merkantile samt handelspolitiske anliggender var det bedste afsætningsargument. Blev udnævnt til Ridder og Kommandør af Dannebrog samt til Dannebrogsmand. Var bror til kunsthistoriker Erik Moltesen.