Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk diplomat, ambassadør og kammerherre

Født mandag den 24. marts 1919 i København
Død torsdag den 26. september 2013

Mini-biografi: Var søn af en grosserer, blev 1937 student fra en schweizisk kostskole, cand.jur. fra Københavns Universitet 1943. Arbejdede herefter som sagførerfuldmægtig, men måtte på grund af den tyske besættelse flygte til Sverige. Paul Fischer arbejdede i den danske flygtningeadministration, knyttedes siden til det danske gesandtskab i Stockholm og fortsatte her efter befrielsen. Kom tilbage til Danmark 1946, gjorde tjeneste i udenrigsministeriet, var samtidig manuduktør og fra 1948 lektor i folkeret ved Københavns Universitet. Fischer knyttedes en tid til gesandtskabet i Haag, for at indsamle materiale til afhandling om det europæiske kul- og stålfællesskab, blev dr.jur. 1957 og året efter assisterende chef for den økonomisk-politiske afdeling i ministeriet. Udnævntes 1960 til ambassadør i Warszawa og vendte hjem 1961 for at blive direktør for udenrigsministeriet. Fik moderniseret udenrigstjenesten, ansatte flere medarbejdere til at varetage Danmarks deltagelse i internationale organisationer af handelsmæssige og politiske forbindelser samt i bistandsarbejdet for udviklingslandene. Fischer var effektiv, havde organisationstalent og holdt sammen på ministeriets talrige funktioner. Blev 1971 ambassadør i Paris, var i årene 1980-89 ambassadør i Bonn, har virket som dommer ad.hoc. ved Den Internationale Domstol i Haag og som CSCE-mægler, var ordensskatmester og kammerherre. Modtog Storkorset, var Ridder af Dannebrog og Kommandør af 1. grad.