Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2019

Dansk politiker, lektor og borgmester

Født mandag den 25. november 1907 i København
Død tirsdag den 21. september 1982

Mini-biografi: Var søn af en grosserer, blev 1925 student, virkede 1928-33 som lektor i skandinaviske sprog samt skandinavisk litteratur ved Krakow Universitet. Blev 1935 redaktør ved dagbladet Københavns Amts Avis og var 1946-50 sekretær i Turistforeningen for København og Omegn. Sad fra 1937 som medlem af Lyngby-Taarbæk sogneråd, blev 1950 sognerådsformand og 1952 valgt til borgmester, da sognerådet omdannedes til Lyngby-Taarbæk Kommune, varetog embedet til 1972. Paul Fenneberg var formand for Lyngby Kunstforening og arrangerede en Picasso-udstilling på rådhuset ved selv at opsøge kunstneren. Var formand for Lyngby-Nærum Jernbanes driftsbestyrelse, repræsentantskabet for Nordsjællands Elektricitets-og Sporvejsaktieselskab, bestyrelsen for A/S Lyngby System, tilsynsrådet for arbejdsanvisningskontoret i Lyngby samt for bevillingsnævnet for Lyngby-Taarbæk kommune. Var desuden næstformand i skatterådet for Lyngby skattekreds, medlem af byplannævnets hovedstadsafdeling, af tilsynsrådet for Grundejernes Hypotekforening, af bestyrelsen for Strandvejsgasværket, Danske Privatbaners gensidige Forsikringsforening, Danske Privatbaners gensidige Ulykkesforsikring og telefonudvalget. Fenneberg udgav Dänische Umgangssprache, Mein fröhliches Kopenhagen, Speak Danish, The Danish Phrase Book, This Copenhagen, København og Omegn, Parlez Danois og Dänisch fur Ausländer, alle lærebøger for udlændinge, der gerne ville lære dansk. Fenneberg blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, Ridder af Sveriges Nordstjerneorden, samt af den polske statsorden: Polonia Restituta. Var i 2. ægteskab gift med skuespillerinden Nina Kalckar.

Lyngby Parkkirkegård 2019
© www.gravsted.dk (foto:flm)