|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Otte 'Otto' Knudsen Seeblad  | Dansk politiker, købmand og borgmester Født søndag den 22. maj 1575 i Odense Død tirsdag den 13. september 1631 i Odense |
| Mini-biografi: Var søn af Odenses borgmester, der kom fra en af byens gamle adelige handelsslægter, begyndte at studere men egnede sig ikke til det boglige og blev i stedet sendt i lære hos en købmand i Hamburg. Otte Knudsen Seeblad rejste siden til en bror i Holland, der var oberstløjtnant. Kom i tjeneste hos denne og blev ved militæret et stykke tid, tog derefter til Norge for at være håndskriver hos lensmanden i Trondhjems len og fulgte i 1596 med lensmanden til Danmark. Nedsatte sig i 1598 som købmand i Odense og fik oparbejdet en stor forretning i en af byens købmandsgårde. Drev stude og kornhandel, aftog 1616-26 betydelige mængder af kornet fra Fyns forskellige len, fik handelsforbindelser i flere nordtyske byer som Kiel og Hamburg samt i Sverige og Polen. Havde tillige rederivirksomhed, købte i 1624, sammen med et par andre Odense-købmænd, et skib i Holland og var blandt de få odenseanske deltagere i Christian IV's Ostindiske Kompagni. Otte Knudsen Seeblad blev i 1606 rådmand, var derefter til 1621, forstander for Gråbrødre Hospital, valgtes i 1622 til borgmester og bevarede posten resten af sit liv. |

|