| Mini-biografi: Var søn af en præst, blev student fra Ribe Katedralskole, valgte at følge familietraditionen og læste teologi på Københavns Universitet. Tog kandidateksamen i 1960 og blev samme ansat som præst ved Aalborg Domkirke. Var fra 1962 præst i Asminderød samt Grønholt sogne, blev i 1967 sognepræst i Haarby Sogn og i 1971 sognepræst i Egebæksvang Sogn, varetog dette embede til 1999. Holdt fra december 2007 to månedlige gudstjenester samt tog sig af bisættelser i Holmegårdsparkens Plejehjems kirke i Charlottenlund. Niels Eric Grunnet var næstformand samt hovedkasserer i Den Danske Præsteforenings bestyrelse, medlem af Akademikernes Centralorganisations hovedbestyrelse og forhandlingsudvalg, sad i repræsentantskabet for Lån & Spar, i Foreningen Norden, Samrådets boligselskabs bestyrelse, var desuden initiativtager samt formand i Nordøstsjællands Grundtvigske Højskoleforening. Var en flittig debattør og skribent i dagspressen, skrev flere teologiske anmeldelser, var foregangsmand i afholdelse af småbørnsgudstjenester, udgav 1977 Frø. Småbørnsprædikener og 1991 prædikensamlingen Giv det for intet. Varetog 1999-2010 opgaven som faglig rådgiver i Psykiatrifonden, medvirkede i Kirsten Dehlholms teater Hotel Pro Formas forestilling Teremin på teatre i Brescia, Salamanca samt Moskva. Var gift med tidligere sogne- og arresthuspræst Agnete Grunnet. |