|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Nancy Susanne Lagoni Neukirch  | Dansk komponist og organist Født søndag den 20. december 1959 Død torsdag den 6. juni 2024 |
| Mini-biografi: Uddannede sig fra 1982 til 1986 i rytmisk og klassisk sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og optrådte under studietiden som sanger og danser på Folketeatret i Arthur Sullivans operette Piraterne fra Penzance. Arbejdede efterfølgende i flere år som professionel nodeskriver i både Danmark og udlandet, især med store orkesterværker. Forskede samtidig i balinesisk musik og kvindelige komponister og grundlagde virksomheden Lagoni's Nodeværksted, som udførte opgaver for blandt andre Det Kongelige Teater, DR og Herman D. Koppel. Var desuden programmedarbejder på DR P2 og underviste i nodeskrivning på konservatoriet. Begyndte i 2005 en uddannelse til organist på Sjællands Kirkemusikskole og virkede fra 2011 som organist i flere kirker, videreuddannede sig i orgelimprovisation og harmonisering, hvilket førte til komposition af korværker opført i Holmens Kirke. Nancy Neukirch var tidligere bestyrelsesmedlem i Kvinder i Musik, dannet i 1980 for at støtte kvinders indsats i musik, havde gennem sin forskning i kvindelige komponister, tillige et aktivt engagement i Zonta International, en NGO organisation, der arbejder på at styrke kvinders juridiske, politiske, økonomiske, uddannelses-, sundheds- og arbejdsmæssige status. Blev i 2014 direktør for VIEMAN INVEST ApS, som yder konsulentbistand angående informationsteknologi. |

|