Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk direktør

Født lørdag den 9. december 1911 i Fredericia
Død mandag den 1. marts 2004

Mini-biografi: Var søn af en postinspektør, blev 1929 student, kom derefter i lære på ØK's hovedkontor i København, sendtes to år efter på filialtjeneste i Shanghai. Gjorde siden tjeneste i Hongkong og Canton, var 1939-48 direktør for Hongkong-filialen. Mogens Pagh meldte sig som frivillig soldat til forsvar af Shanghai, kom ikke i aktion, men tilbageholdtes i Hongkong af japanerne og evakueredes 1943 til Shanghai. Var stærkt medvirkende til at ØK fik en central placering i handelen mellem Kina samt omverdenen og ledsagede prins Axel, der var direktør i ØK og formand bestyrelsen, da denne i 1948 besøgte kompagniets filialer jorden over. Pagh var 1949-52 filialdirektør i San Francisco, fik 1953 eneprokura ved hovedsædet i København og udnævntes året efter til underdirektør. Blev 1956 administrerende direktør, ved Hakon Christiansens død 1960 foresiddende administrerende direktør, ved prins Axels død 1964 formand for ØK's bestyrelse og bestyrelsen for Det Østasiatisk Kompagnis Holding Aktieselskab. Var bl.a. medlem af Industrirådet af bestyrelsen for Det Danske Luftfartsselskab og Scandinavian Airlines System, formand for bankrådet for Den Danske Bank, generalkonsul for den sydafrikanske republik og for Thailand. Modtog Kong Christian X's frihedsmedalje og Tietgen-prisen. Udnævntes til Ridder af 1. grad og til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.