Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2026

Dansk skoleinspektør og galleriejer

Født fredag den 26. juli 1935 i København
Død tirsdag den 6. november 2018

Mini-biografi: Var søn af en købmand, fik sin skolegang i Vanløse, var i tre år math ved Søværnet, tog 1969 en uddannelse som lærer fra Frederiksberg Seminarium, var til 1977 lærer samt viceinspektør ved Hellebæk Skole i Helsingør og fik 1977 ansættelse som skoleinspektør i på Havndal Skole i Østjylland. Mogens Lønstrup havde stor interesse for kunst, etablerede i 1987 Galleri Krøyer i Havndal og trak sig i 1995 tilbage for at hellige sig dette. Galleriet var kendt for at udstille værker af mennesker, der ellers var kendt i offentligheden for andre talenter som skuespillerne Ghita Nørby, Frits Helmuth samt Lisbet Dahl, instruktøren Nils Malmros og landstræneren Sepp Piontek. Galleriet tog sig ikke kun af udstillinger, men også af rådgivning og arrangerede tillige kunstneriske udsmykninger for virksomheder som pengeinstitutter samt klinikker. Lønstrup havde en særlig interesse for Skagen og Skagensmalerne, holdt foredrag om emnet over hele landet, skrev adskillige artikler samt arrangerede kunstrejser til flere danske museer samt Færøerne. Havde 1972 en mindre rolle i ungdomsfilmen Smil mand, der blev optaget på Det kgl. Opfostringshus i Hellebæk og deltog 1984 i Otto Leisners tv-quiz Kvit eller dobbelt, i spørgsmål om Skagensmalerne. Sad i syv år som formand for Kunsthandlerforeningen i Danmark.