© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Ida Marguerite Steenberg Jensen 'Viby'  | Dansk skuespiller Født fredag den 25. juni 1909 i København Død søndag den 8. april 2001 på Frederiksberg |
Mini-biografi: En af Danmarks helt store skuespillerinder. Startede egentlig som
balletdanser og dansede fra 1923 i forskellige teatres operetteopsætninger. Marguerite Vibys sangtalent og sans for komik, blev for alvor opdaget sidst i 1920'erne. Her
filmdebuterede hun også, i en Fy- og Bi-film. Gennembruddet kom dog med hendes første tonefilm Skal vi vædde en million fra 1932 - med sangen "Titte til hinanden". Herefter gik det stærkt - Folk ville se og høre Frk. Viby, i film som f.eks. 5 raske piger, Mille, Marie og mig, Komtessen paa Steenholt, Sørensen og Rasmussen, Frk. Kirkemus, Frk. Vildkat m.fl. Hendes sidste rolle var i tv-serien Een stor familie. Midt i 1960'erne blev Marguerite Viby kendt for revynumrene "Den jazzende husmor" og "Før vi fik bil". Modtog en æres-Bodil i år 2000. Mor til skuespiller Susse Wold. |

|