|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Ludvig Christian Brinck-Seidelin Kabell  | Dansk maler Født torsdag den 21. juli 1853 i Vejlby, Grenå Død lørdag den 1. februar 1902 i Fredensborg |
| Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, gik på Kunstakademiet 1872-78 samt 1880 og var privatelev af P.C. Skovgaard. Studierejser til Paris 1880-81, Italien samt Østrig 1886. Blev tidligt anerkendt som en af repræsentanterne for et nyt og mere naturalistisk, franskinspireret landskabsmaleri. Ludvig Kabells skitser samt friluftsarbejder, fra ungdomsårene og til midten af 1880'erne, er præget af en umiddelbar natur- samt landskabsiagttagelse, med fin fornemmelse for lys og farve. Med den voksende anerkendelse voksede formaterne og med efterspørgslen efter mere monumentale samt nationale landskaber, fik atelierbilledet en dominerende placering i produktionen. Derfor blev friluftsbilledets umiddelbarhed afløst af mere gennemarbejdede og til tider formalede kompositioner, med hovedvægten lagt på en samlet stemningsformidlende virkning. Af Kabells mange værker kan nævnes Marklandskab i Sydsjælland (1881), Junidag i Toxværd ved Næstved (1883), Sommerlandskab (1880'erne), Stevns Klint (1880'erne), Sommeraften fra Egnen ved Fredensborg (1891-93) Vej gennem en landsby (1896), Når aftenklokkerne ringer m.fl. Sammen med Erik Henningsen, illustrerede Ludvig Kabell Jens Paludan-Müllers Idyller fra det daglige Liv (1892). |

|