| Mini-biografi: Var søn af en købmand, blev i 1891 student fra Vejle Latin- og Realskole, studerede derefter sprog Københavns Universitet. Modtog bl.a. undervisning af professor Vilhelm Thomsen, dyrkede alle de romanske sprog, studerede romansk filologi og vandt i 1893 Philologisk-Historisk Samfunds højeste pris for en opgave om Moliéres École des femmes. Kristian Sandfeld samlede sin interesse om det rumænske sprog, især fra det sydlige Balkan, tog i 1898 skoleembedseksamen med fransk som hovedfag, latin samt dansk som bifag, rejste derefter på studietur til Paris og Leipzig. Forsvarede i år 1900 sin disputats Rumænske Studier. I, Infinitiv i Rumænsk og Balkansprogene for en doktorgrad. Søgte at lære så mange sprog som muligt, heriblandt albansk, nygræsk samt slavisk, dyrkede tillige dansk filologi og fik et omfattende kendskab til almen sprogvidenskab. Virkede fra 1905 som docent i romanske sprog på Universitetet, fik i 1914 titel af professor og blev samme år optaget som medlem af Videnskabernes Selskab. Udgav lærebøgerne Bisætningerne i moderne Fransk og Sprogvidenskaben samt flere ordbøger med sproghistorisk oversigt. Modtog Dannebrogordenens Hæderstegn og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Var far til historikeren Gunnar Sandfeld. |