Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Tysk officer og statsmand

Født onsdag den 16. september 1891 i Grünau, Berlin, Tyskland
Død onsdag den 24. december 1980 i Aumühle, Slesvig-Holsten, Tyskland

Mini-biografi: Voksede op i det højere prøjsiske borgerskab, faderen var ingeniør ved Zeiss-værkerne. Indtrådte 1910 i den kejserlige tyske marine og udnævntes til søløjtnant 1913. Deltog i 1. verdenskrig, først på overfladeskibe og fra 1915 i det nye ubådsvåben. Var ved krigens slutning en højt dekoreret ubådskommandant. I mellemkrigsårene fortsattes karrieren i Weimar-republikkens marine. Da Hitler i 1935 satte sig ud over de begrænsninger, som Versailles-freden havde lagt på størrelsen af den tyske marine, blev Dönitz chef for genopbygningen af ubådsvåbnet. Udnævntes kort efter udbruddet af 2. verdenskrig til admiral og øverstkommanderende for ubådene og blev dermed ansvarlig for den hensynsløse ubådskrig i Atlanten. Afløste i 1942 storadmiral Erich Raeder, som øverstbefalende for hele den tyske krigsmarine. Ved Hitlers selvmord den 30. april 1945 blev Dönitz det kollapsende tyske riges statsoverhoved med regeringssæde i Flensborg. Indledte straks våbenhvileforhandlinger med de allierede og bragte dermed krigen til afslutning. Arresteret af briterne den 23. maj 1945 og blev ved krigsforbryderprocessen i Nürnberg idømt 10 års fængsel. Levede efter løsladelsen i 1956 tilbagetrukket i nærheden af Hamborg. Var glødende nazist og én af Hitlers mest trofaste følgesvende. Dönitz' påstand om, at han blot var soldat og intet kendte til Holocaust, er tilbagevist af historikerne.