© www.gravsted.dk 2003, 2024
| John Otto Raben-Levetzau | Dansk museumsdirektør og godsejer Født onsdag den 8. februar 1950 i Hellerup, Gentofte Død torsdag den 3. januar 2013 i England |
Mini-biografi: Var søn af baron Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau, der 1964 grundlagde et bilmuseum i forbindelse med familiens slot Aalholm ved Nysted på Lolland. Bilerne var indkøbt fra forskellige steder verden rundt, der var modeller helt tilbage fra 1886 med de allerførste benzindrevne biler. De blev istandsat af lokale håndværkere og mekanikere og museet blev et af Europas største og mest interessante for her kunne man komme helt tæt på de sjældne biler og enkelte af dem måtte man gerne berøre. John Otto Raben-Levetzau overtog slottet og museet og videreførte med stor dygtighed samlingen som blev en af Danmarks store turistattraktioner. Indkøbet af bl.a. de engelske bilmærker Rolls Royce og Bentley havde imidlertid tæret på slottets økonomi, en del blev solgt på en stor auktion, og slottet der havde været i slægtens eje fra 1725, blev med det tilhørende bilmuseum i 1995 solgt til erhvervsmanden Stig Husted-Andersen. Raben-Leventzau flyttede til England og fik ansættelse i Auktionshuset Brooks som kyndig inden for især klassiske biler og veteranbiler, tilegnede sig med tiden tillige viden om møbler, malerier og kunst. Deltog i kraft af sin stilling i den store bilauktion 2012, hvor der blev solgt for 76.526.000 kroner køretøjer fra boet efter Stig Husted-Andersen. |
|