© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johannes Carl Emil Clausen | Dansk præst Født fredag den 20. april 1832 i Adslev, Skanderborg Død lørdag den 21. marts 1908 i Vonsild (tidl. Vonsyld), Kolding |
Mini-biografi: Var søn af en præst, blev i 1851 student fra Nykøbing Falster, læste teologi og tog kandidateksamen i 1857. Virkede til 1863 som hjælpepræst i Stenmagle-Stenlille, hvor især baptisterne skabte et religiøst røre, der prægede Lægmandsforeningen. Johannes Clausen erobrede, sammen med vennen Vilhelm Beck, i 1861 foreningen og dannede i stedet Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark og blev medlem af bestyrelsen. Virkede under krigen 1864 som feltpræst, blev derefter rejsepræst for Indre Mission og foretog, sammen med Beck, i 1865 en rejse, der grundfæstede Indre Missions stilling over for grundtvigske samt sekteriske bevægelser i Midtjylland. Blev 1866 sognepræst i Ryslinge efter Vilhelm Birkedal, varetog embedet til 1877, kom siden til Nørre Lyndelse-Højby, Skt. Peders kirke i Slagelse og til Vonsild-Dalby. Clausen holdt flere missionsmøder på Fyn, stiftede i 1869 Kirkelig Forening for Fyns Stift og oprettede højskolen i Ryslinge. Udtrådte af bestyrelsen i Indre Mission og blev en af hovedmændene bag de såkaldte "Bethesda-møder". Var glødende patriot, flyttede til Vonsild for at støtte sønderjyderne, stiftede Grænsemissionen, søgte at vække Danmarks og Nordens interesse for nordslesvigerne, blev bistået af svogeren, krigsminister V.H.O. Madsen. Udgav skriftet Om vort Fædrelands Forsvar, der uddeltes gratis over hele landet. |
|