© www.gravsted.dk 2003, 2023
| Jørgen Roed  | Dansk maler og professor Født onsdag den 13. januar 1808 i Ringsted Død torsdag den 9. august 1888 i København |
Mini-biografi: Gik på Kunstakademiet fra 1822. I sine tidlige værker viste Roed evner for både genre-, portræt- og arkitekturmaleri. Under et ophold i Italien 1837-41 blev hans kærlighed til italiensk renæssancemaleri styrket. Roeds hovedværk fra opholdet, Fængselsgården i Palazzo del Bargello fra 1842 hænger på Statens Museum for Kunst. Efter hjemkomsten til Danmark delte Roed tiden mellem portræt- og genremaleriet. Udførte en række altertavler og den monumentale komposition Korsfæstelsen fra 1866 som hænger i Frederiksborg Slotskirke. Var professor ved Kunstakademiet fra 1862 til 1887. Fuldførte efter sønnen Holger Roeds død i 1874 nogle af hans påbegyndte værker. Var desuden far til forfatteren Helena Nyblom. |

|