|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Jørgen Eiler Rassing  | Dansk farmaceut, kemiker og professor Født fredag den 11. marts 1938 i Rønne, Bornholm Død lørdag den 5. april 2025 |
| Mini-biografi: Var søn af en skoledirektør, blev i 1957 student i Rønne, kom i lære på et apotek og blev cand.pharm. i 1962. Var til 1965 kandidatstipendiat ved Danmarks Farmaceutiske Højskoles kemiske laboratorium, tog en licentiatgrad, var 1967 forskningsstipendiat ved University of Maryland i USA. Virkede som lektor i kemi på Københavns Universitets kemiske laboratorium 1969-72, forsvarede 1971 disputatsen Hydrogenbindingskinetik og Relaksationsspektrometri for en doktorgrad. Var til 1977 professor i kemi ved Roskilde Universitetscenter, til 1989 ved Danmarks Farmaceutiske Højskole, var skolens rektor 1979-82. Stod et par år for ledelsen af den kemiske samt fysiske afdeling ved Central Coatings Development Laboratories hos Sadolin og Holmblad A/S, havde ansvar for koncernens centrale forsknings- samt udviklingsfunktioner, var 1987 forskningschef på Nordisk Forskningsinstitut for maling og trykfarver, 1989-94 forskningsdirektør hos Nobel Coatings, Nobel Industrier, 1994-98 forskningsdirektør hos Akzo Nobel Industrial Coatings Europe, derefter koncernforskningsdirektør ved Akzo Nobel Coatings hovedkvarter i Arnhem i Holland og efter pensioneringen i 2003, konsulent i eget enmandsfirma jr.paintchem. Jørgen Rassing har været gæsteprofessor på universiteter i England og USA samt adjungeret professor ved Lunds Tekniske Højskole. var medlem af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, af Ingeniørvidenskabsakademiet i Sverige og af Safety, Health & Environment Operation Group under Conseil Européen de l'lndustrie. |

|