© www.gravsted.dk 2003, 2023
| Jens Vilhelm Petersen  | Kgl. Dansk bygninginspektør og arkitekt Født torsdag den 9. januar 1851 i Odense Død onsdag den 17. juni 1931 i Odense |
Efterlysning: Vi mangler foto fra denne persons gravsted. Kan du hjælpe med et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - eller indgå i vores fotografkorps - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en tømrermester, tog præliminæreksamen fra Odense Katedralskole, kom i tømrerlære hos faderen og arbejdede her efter uddannelsen, gik samtidig på Teknisk Skole og tegnede hos arkitekten Carl Lendorf. Blev i 1870 optaget på Kunstakademiets arkitektskole i København, modtog undervisning af bl.a. professor Hans J. Holm gennem fem år, vandt den Neuhausenske Præmie 1879 for Kamin i Renæssancestil og 1881 den lille guldmedalje for "et fyrsteligt Landslot i gotisk Stil". Arbejdede som tegner og konduktør for arkitekt Hans J. Holm, opholdt sig et år i udlandet, var i Frankrig, Tyskland og Italien på studierejse. Var arkitekt i Odense fra 1881 og blev i 1889 kgl. bygningsinspektør for Fyn og det sydlige Jylland, sad på posten i 40 år. Deltog på Charlottenborg Forårsudstilling og på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn, stod bl.a. for bygningen af flere kirker, Garnisonssygehuset og Døvstummeskolen i Fredericia, den kommunale pigeskole i Ribe, Haderslev Posthus samt flere ombygninger, restaureringer og dekorationsarbejder. Vilhelm Petersen var medstifter af Akademisk Arkitektforening og blev æresmedlem 1929. Var udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |

|