Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2025

Dansk fagforeningsleder og -pioner

Født onsdag den 21. februar 1883 i Hornslet, Djursland
Død søndag den 1. maj 1932 i København

Mini-biografi: Var søn af en sognefoged, fik efter skoletiden en handelsuddannelse, arbejdede fra 1901 som kolonialmedhjælper i Aarhus samt Skanderborg og blev i 1907 bogholder i Vejle. Var medlem af Foreningen af Handels- og Kontormedhjælpere i Aarhus, blev i 1906 medstifter af en lignende forening i Skanderborg, sad fra 1908 i Vejle-foreningens bestyrelse, var fra 1909 formand og kom i hovedstyrelsen da foreningerne i 1910 tilsluttedes Centralorganisationen af Danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger. Var fra 1911 fastlønnet formand samt forretningsfører for Centralorganisationen og flyttede nu til København. Jens Johansen arbejdede på at forbedre arbejds- samt lønvilkår for medlemmerne, fik forøget tilgangen til centralorganisationen, der i 1922 blev til Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund. Johansen sad i hovedbestyrelsen for det internationale Bund der Privatangestellten i Amsterdam, var formand for De Skandinaviske Handels- og Kontormedhjælperes permanente komité, formand for Socialdemokratisk forening i 13. kreds, medlem af Borgerrepræsentationens budgetudvalg og ordfører for hospitals- og sporvejsudvalget. Havde adskillige tillidshverv, var medlem af handelsskolekommissionen, handelsskolerådet, funktionærkommissionen, arbejdstidskommissionen af 1919, børnelovgivningskommissionen, socialrådet samt arbejdskommissionen af 1925. Var tillige formand for Arbejderforeningen af 1. februar 1867 samt for forretningsudvalget for De Samvirkende Sygekasser i København.