| Mini-biografi: Var søn af en artillerimester, uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København 1948-52 i grafisk design og illustration. Fik arbejde i Fona Radios dekorationsafdeling, som midt i 1950'erne vakte opmærksomhed med nyskabende vinduesudstillinger. En studierejse i Italien 1954 blev afgørende for udviklingen som billedkunstner. Havde i januar 1955 sin første udstilling og deltog i over 40 udstillinger, inklusive 15 separatudstillinger. Er udover maleriet kendt som grafiker samt illustrator. Jens Nordsøs store interesse for musik førte til arbejde med pladecovers og udsmykning i 1959 af det gamle Jazzhus Montmartre i Store Regnegade. I 1963-89 var Jens Nordsø ansat i DR-TV som grafiker. Udførte pauseskilte samy dekorationer til Tv-teatret og blev omkring 1970, landskendt for sine smukke grafiske arbejder med danske landskaber til tv-udsendelserne Månedens sange. Den vigtigste del af Jens Nordsøs produktion er de over 500 oliemalerier og forfinede, især i løbet af de sidste femten år, mere og mere sin personlige stil. Koncentrerede sig om motiver som stilleben, kvindefigurer, portrætter, landskaber samt skibsvrag. En højt begavet kunstner, der fulgte sin helt personlige stil med stort engagement og virtuositet. Gift 1952-69 med billedkunstneren Karen Nordsø Lundberg og fik sønnerne Klavs samt Mikkel, som begge er musikere. Samliv 1971-95 med skuespilleren Avi Sagild. |