|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Jens Christian Uffe Arnoldus  | Dansk filmproducent Født fredag den 12. april 1946 i København Død søndag den 16. januar 2022 |
| Mini-biografi: Var søn af en landsretssagfører, blev i 1965 student fra Rønne Statsskole, var i de unge år en del af hippiebevægelsen og deltog i Thylejren. Rejste siden til hovedstaden, læste jura på Københavns Universitet og boede i et stort kollektiv i Hellerup. Fortrød jurastudiet og uddannede sig i stedet til socialrådgiver, skiftede derefter til filmbranchen og havde nu fundet sin rette hylde. Jens Arnoldus begyndte at arbejde i kort- og dokumentarfilmselskaber, men blev snart indspilningsleder samt producent for flere filmselskaber. Var med til at fremstille populære film som Walter og Carlo, op på fars hat, Drengene fra Sankt Petri, Nattevagten, Bænken og Arven. Arnoldus havde bevaret en stor tilknytning til sin fødeø og var medlem af Bornholms Historiske Samfund. Stod som produktionsleder på Bornholms Stemme og var indspilningsleder på Pelle Erobreren, baseret på Martin Andersen Nexøs roman, filmen vandt flere priser heriblandt en Oscar®, Den Gyldne Palme® samt 3 Bodil-priser. Arnoldus var tillige tilknyttet Den Danske Filmskole, som underviser samt teknisk chef, var projektleder for skolens flytning til Holmen og medvirkede ved etableringen af talentstøtteordningen New Danish Screen. |

|