|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Jean Merilyn Simmons  | Dansk skuespiller og sanger Født torsdag den 31. januar 1929 i Islington, London, England Død fredag den 22. januar 2010 i Santa Monica, California, USA |
| Mini-biografi: Var datter af en gymnastiklærer, modtog undervisning i dans, begyndte at optræde som 14-årig og medvirkede 1946 i filmatiseringen af Charles Dickens' roman Store forventninger instrueret af David Lean. Spillede i 1948 rollen som Ophelia i Laurence Oliviers filmatisering af Shakespeares drama Hamlet og blev nomineret til en Oscar® for bedste kvindelige birolle. Jean Simmons fik siden flere Oscar nomineringer, modtog en Golden Globe® for sin rolle i musicalfilmen Guys and Dolls med Marlon Brando samt Frank Sinatra og fik i 1983 Emmy®-prisen for rollen som moderen Fee i Tv-serien Tornfuglene med bl.a. Richard Chamberlain, Rachel Ward samt Christopher Plummer. Jean Simmons giftede sig i 1950 med skuespilleren Stewart Granger, flyttede til Hollywood, blev en stor stjerne, fik tildelt roller i adskillige film og tv-serier. Blev skilt i 1960, giftede sig samme år med filminstruktøren Richard Brooks, spillede søster Sharon Falconer i dennes film: Elmer Gantry med Burt Lancaster i titelrollen, blev nomineret til en Golden Globe, filmen blev nomineret til fem Oscars i 1961, bl.a. som bedste film samt bedste filmmusik, Lancaster modtog en for bedste mandlige hovedrolle. Jean Simmons blev adlet i 2003 og kunne kalde sig Officer of the Order of the British Empire. |

|