|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Jens Carl Ostenfeld  | Dansk proprietær Født onsdag den 20. august 1834 på Aaboegaard, Åbo (tidl. Aabo), Ormslev, Aarhus Død tirsdag den 18. november 1919 i Valby, København |
| Mini-biografi: Var søn af en gårdmand, købte I 1868 gården Bjerregård udenfor København, drev den og en del af de tilhørende jorder med succes. Valgte 1869 at sælge omkring 60 tønder land til Københavns Kommune, som manglede et passende areal til anlæggelse af en ny hovedbegravelsesplads, da der var blevet pladsmangel på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Den 2. november 1870 blev Vestre Kirkegård indviet og var de første år udelukkende fattigkirkegård, fordi den lå uden for byen og bedrestillede borgere foretrak at blive begravet inde i byen. I 1883 anlagdes alléer og plæner efter en plan designet af ingeniør Charles Ambt og arkitekten Hans J. Holm. Jens Carl Ostenfeld solgte yderligere ca. 20 grunde og byggede selv flere villaer til videresalg, anlagde desuden Søndermarksvej og Antoinettevej, sidstnævnte opkaldt efter hustruens mellemnavn. I 1901 indlemmedes Valby og Vigerslev i Københavns Kommune, Vestre Kirkegård blev en del af byen og er nu Danmarks og Skandinaviens største kirkegård med afdelinger for alle trosretninger og gravsteder for flere af landets store personligheder som komponisten Carl Nielsen, nobelprismodtageren Niels Finsen og Louis Pio, arbejderbevægelsens grundlægger. Ved søen kaldet "Det Røde Hav" finder man socialdemokraterne Thorvald Stauning, Jens Otto Krag, Anker Jørgensen, Hans Hedtoft samt H.C. Hansen. |

|