Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Græsk statsmand

Født torsdag den 24. juni 1745 i Psara, Grækenland
Død mandag den 10. januar 1825 i Zákynthos (Zante), De Ioniske Øer, Grækenland (tidl. Italien)

Mini-biografi: Voksede op på øen Psara og blev opdraget i den græsk-ortodokse tro. Opbyggede skibet St. Andrew, tilbød det, med besætning, til russerne under den russisk-tyrkiske krig 1768-74 og viste sit mod under slaget ved Chesma 1770. Krigen gav dog ikke uafhængighed til Grækenland, den osmanniske sultan undertegnede en fredstraktat, som gav Rusland den nordlige del af Sortehavet, hvilket medførte en masseudvandring af grækerne til Rusland. Ioannis Varvakis opsøgte kejserinde Katarina den Store, modtog en sum penge og fik tilladelse til ubegrænset og toldfri fiskeri i Kaspiske Hav samt ret til at bosætte sig i Rusland. Udnævntes til løjtnant for den russiske flåde, fik navnet Ivan Andreevich Varvatsi og blev med tiden millionær på sin fiskerivirksomhed. Havde stor eksport af kaviar, der blev sendt til Europa med båd via Volga, 1788 beskæftigede virksomheden over 3.000 arbejdere. Varvakis blev adlet 1810 og modtog Ruslands St. Anna og St. Vladimirs Ordener. Flyttede 1812 til havnebyen Taganrog og finansierede opførelsen af byens græske Jerusalem kloster. Kom hjem til Grækenland for at kæmpe på grækernes side under revolutionen, hvorunder moderen blev dræbt i 1824. Døde selv året efter, efterlod penge til opførelse af et gymnasium og til bygningen af Athens berømte indendørs marked: Varvakeios Agora.