| Mini-biografi: Var søn af en godsforvalter, blev i 1838 student og tog i 1941 filologisk-filosofisk eksamen på Københavns Universitet. Begyndte at læse jura, men skiftede til medicin, tog ingen embedseksamen, virkede dog alligevel som underlæge i hæren under 3årskrigen. Blev i 1852 militærlæge i Slesvig, gjorde hospitalstjeneste i Augustenborg samt Odense og kom i 1864 til Aarhus som bataljonslæge. Hother Tolderlund forlod hæren i 1867 og oprettede et institut for medicinsk samt ortopædisk gymnastik, fik året efter ret til at praktisere, men forlod lægegerningen i 1870. Flyttede til København for at hellige sig forfatterskabet. Havde under pseudonymet Viggo Lund, i 1841 udgivet hæftet Lyriske Digte, udgav i 1851 Fortællinger fra Felten, der vakte lidt mere interesse, det samme gjorde de næste fortællinger og i 1867 begyndte Tolderlund at skrive under sit eget navn. Bøgerne Hjemmefra, Fortællinger, Billeder fra Orienten, Erindringer fra en Reise, Fortællinger og Skildringer, bygger på forfatterns egne oplevelser i felten, på stemninger fra Slesvig og Holsten samt fra rejser og rekreationsophold i Tyskland, Frankrig, Schweiz samt Orienten. Tolderlund modtog det Det Anckerske Legat og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |