© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Carl Christian Lamberg-Petersen f. Petersen | Dansk billedhugger og stukkatør Født torsdag den 12. juli 1866 i København Død søndag den 18. september 1927 i København |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en fabrikant, kom efter skoletiden i lære som stukkatør, gik på Teknisk Skole og blev i 1884 optaget på Kunstakademiets dekorationsskole i København, tog i 1890 afgang som modellerer i dekorationsfaget, modtog i 1891 den lille guldmedalje og i 1895 den store guldmedalje. Hans Lamberg-Petersen grundlagde i 1899 en stukkatørforretning og opfandt en kunststen, der var særlig velegnet til dekorative udsmykninger, arbejdede ved bl.a. Frederiksborg Slot og Ny Carlsberg Glyptotek. Lavede udsmykninger på DFDS bygning, frontonen over Georg Bestles gård, søjler til en sal i Frimurerlogen samt mands- og kvindefigur på Købmandsskolen i København efter Kai Nielsens model m.m. Havde en fin formfornemmelse og nød stor respekt hos arkitekterne, var i sin virksomhed med til at uddanne en hel generation af talentfulde, dekorative billedhuggere som Einar Utzon-Frank, Kai Nielsen, J.J. Bregnø samt Just Andersen. Var på studierejser til Italien, Belgien, Frankrig, Tyskland og Østrig, opholdt sig ½ år i Firenze i 1898. Deltog i udstillinger på Charlottenborg og i Kunstnerforeningen af 18. November. Lamberg lavede udkast til et monument for Niels Finsen, til sarkofag for Frederik VIII og skabte flere gravmæler, her i blandt sit eget. Modtog arkitekt Theophilus Hansens legat samt flere priser fra Akademiet. |
|