© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Jacob Hansen-Marsvinslund f. Hans Jacob Hansen | Dansk landmand, godsejer og politiker Født torsdag den 9. august 1855 på Marsvinslund, Vium, Silkeborg Død tirsdag den 6. marts 1900 på Marsvinslund, Vium, Silkeborg |
Mini-biografi: Var søn af en proprietær, overtog som 24årig fødegården Marsvinslund efter faderen og bestræbte sig fra starten på at få forbedret driften på den store ejendom. Hans Jacob Hansen blev respekteret som en dygtig landmand og blev 1883 valgt som medlem af sognerådet. Var 1887 medstifter og første formand for det lokale andelsmejeri, blev 1888 sognerådsformand og 1888 formand for Silkeborg-Lysgaard-Hids herreders landboforening. Havde en stor interesse for samfundsspørgsmål og arbejdede for flere af tidens sociale problemer, agiterede for afholdssagen og var 1884-89 næstformand i hovedbestyrelsen for Danmarks afholdsforening. Var medlem af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs bestyrelsesråd, virkede for husflidssagen, på at forbedre tjenestefolks kår, for oprettelsen af spare- og lånekasser samt for hede-beplantningen. Hansen ydede en betydelig indsats i den tidligste husmandsbevægelse, blev 1892 medlem af Foreningen af jydske landboforeningers bestyrelse, var ophavsmand og forkæmper for husmandsrejser og sad fra 1893 som formand i udvalget, der forestod disse rejser, var 1895-99 medlem af bestyrelsesrådet i Det kongelige danske landhusholdningsselskab. Valgtes 1896 til Landstinget for Moderate Venstre, sad som medlem i fire år, men nåede ikke at spille nogen større politisk rolle. |
|