Mini-biografi: Var søn af en sekretær, blev selv referent på Klampenborg Galopbane gennem 47 år og Leths stemme var en af landets mest kendte via radio- og tv-reportager. Var ikke en original i gængs forstand, men et unikum som mange har forsøgt at kopiere eller parodiere. Bedst kendt er naturligvis Thomas Ejes (Linie 3) fortolkning af Leths medrivende, engagerede og spændende opløbsbeskrivelse. Også et af Danmarks store slikfirmaer brugte ham til deres reklamer. En hel tv-udsendelse om "Stemmen" producerede Poul Erik Anderson for DR, med sprogprofessor Henrik Lund som slet skjult fan. I det civile liv var Leth en meget respekteret chef for skadesafdelingen hos TRYG Forsikring. Leths viden og kunnen fra dette område, havde mange inden for travsporten glæde af, i hans forskellige organisatoriske tillidshverv. Prøvede det hele som official, hesteejer, overvoldgiftsmedlem, løbsreferent, næstformand og formand for Dansk Galop (Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme). |