|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Hardy Hansen  | Dansk fagforeningsformand og politiker Født tirsdag den 26. september 1933 i Store Brøndum, Skørping, Rebild Død søndag den 7. september 2025 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
| Mini-biografi: Var søn af en arbejdsmand, fik efter skoletiden en uddannelse på Svendborg Søfartsskole, var ansat som arbejdsmand ved De Danske Bomuldsspinderier i Valby 1950-54, derefter til 1966 hos Paul Bergsøe & Søn. Hardy Hansen blev i 1966 fastlønnet tillidsmand i SiD, i 1971 formand for SiD-afdelingen i Glostrup, var fra 1975 medlem af SiD's hovedbestyrelse samt forretningsfører for fabrik og industrigruppen. Sad som formand for Socialdemokratiets partiforening i Glostrup, for Arbejdernes Oplysningsforbund og Arbejdernes Fællesorganisation samme sted, var tillige sekretær i Glostrup Sports Union. Var formand for SiD i årene 1979-96 og sad som medlem af LO's forretningsudvalg. Hansen kæmpede de ufaglærte på arbejdsmarkedet og de svage grupper i samfundet, modsatte sig organiseringen af fagbevægelsen gennem industriforbund eller karteller, mente det ville bringe SiD's selvstændighed i fare. Ønskede ikke at samarbejde med de borgerlige, brugte flere millioner kroner af fagforeningens midler til politisk aktivitet rettet imod Firkløverregeringen, fik som forbundsformand gennemført den trepartsaftale om arbejdsmarkedspension, som regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen indgik i 1980'erne, men var svært utilfreds da statsminister Anker Jørgensen, i 1982 overlod regeringsmagten til Poul Schlüter. Opstillede selv til valg i 1994 i Brønshøj-kredsen, blev valgt og sad som medlem af Folketinget til foråret 1998. |

|